VÆR KLAR TIL AT SØGE TILSKUD DEN 28. SEPTEMBER 2021 kl.09.00

Der vil være 3 runder for ansøgninger til bla. varmepumper i bygningspuljen spredt ud over 2021 og du skal være hurtig på tasterne. Energistyrelsen åbner for 3. ansøgningsrunde af Bygningspuljen i 2021 den 28. september kl 09.00 med venteværelse og køsystem og alle bliver tildelt vilkårligt ansøgningsnummer når puljen åbner kl. 10.00. Så det er vigtig at logge på fra kl. 09.00 for at få en plads i venteværelset. Læs mere om de ændrede procedurer for ansøgning og køsystem på https://sparenergi.dk/forbruger/boligen/tilskud

Puljen vil fortsat fungere efter først-til-mølle princippet. Ansøgere, der ikke kom i betragtning ved de seneste puljer, skal ansøge på ny.

HVEM KAN SØGE OM TILSKUD I BYGNINGSPULJEN

Det er muligt for helårsboligejere, herunder private husejere, ejerforeninger, andelsboligforeninger, almene boligforeninger, kollegier, interessentskaber, udlejere mm at ansøge om tilskud til energirenoveringer. (Tilskuddet er skattefritaget for private boligejere).

Formålet med Bygningspuljen er at nedbringe energiforbruget og omstille varmeforsyningen i helårsboliger i Danmark. Der gives overordnet set tilskud til tre ting:

1) Skift af varmekilde (bl.a. til Luft-til-Vand centralvarmepumper)
2) isolering af klimaskærm, og
3) optimering af boligens drift

De konkrete energiforbedringer i tilskudsordningen er defineret ud fra en positivliste. Eksempler på energirenoveringstiltag er:

  • Konvertering til små individuelle varmepumpeanlæg (Luft-til-Vand centralvarmepumper)
  • Udskiftning af facadevinduer og ovenlysvinduer
  • Etablering af balanceret mekanisk ventilation med varmegenindvinding med varmeveksler.
  • Efterisolering
Fra efteråret 2021 gælder en række ændringer i tilskuddet til boligforbedringer, der sparer energi.
  • Tilskud målrettes energimærke E, F, G:
    For at sikre tilskud til de boliger, der trænger mest, skal dit hus nu have energimærke E, F eller G, hvis du vil søge tilskud til isolering, vinduer eller drift. Der er ikke krav om energimærke, hvis du søger kun tilskud til varmepumpe.
  • Lavere tilskudssatser_
    Tilskudssatserne er sat ned, så flere kan få tilskud. F.eks. kan du nu få 13-30.000 kr. i tilskud til varmepumpe, hvor det før var 19-42.000 kr. Tilskudsberegneren er opdateret med de nye satser.
  • Tilskud til vandbåren rumvarme ved fjernvarmekonvertering:
    Du kan få tilskud til at erstatte elvarme med et nyt varmesystem baseret på vand, både ved konvertering til fjernvarme og varmepumpe. Før var det kun varmepumpe.
  • Tilskud til varmepumpe i kombination med ventilation:
    Du kan få tilskud til at skifte opvarmningsform til varmepumpe, hvor varmepumpen er en integreret del af en kombinationsløsning med ventilation, så du får varmepumpe og ventilationsanlæg samtidig.
  • Tilskud til store varmepumper:
    Det er muligt at søge tilskud til store varmepumper, f.eks. i boligforeninger uden for fjernvarmeområder.
  • Du kan ikke få tilskud til døre:
    Du kan ikke længere få tilskud til yderdøre med stor glasandel som f.eks. terrassedøre.
  • Bedre mulighed for tilskud til energimærke:
    Du kan søge tilskud til energimærker, som er udarbejdet efter 15. marts 2020 og er højst 2 år gamle. Før måtte de højst være 6 måneder gamle. Dit energimærke er fortsat gyldigt i 10 år, og du kan bruge energimærker udarbejdet fra oktober 2012 og senere til at søge tilskud.

Al øvrig information, beregning af tilskud samt link til ansøgningsportal findes på sparenergi.dk

Læs mere i de seneste ændringer i bekendtgørelsen

KONTAK OS FOR TILBUD OG HJÆLP TIL ANSØGNING

GVTenergi er VE-godkendt og er behjælpelige med besigtigelse, dimensionering, konsekvensberegning, tilbud og tilskudsansøgning i forbindelse med konvertering af olie-, gas- og pillefyr til en højeffektiv og driftstabil Luft-til-Vand centralvarmepumpe løsning. Vi afdækker dine behov og sikrer, at alle forudsætninger er til stede, så du undgår faldgruber i forbindelse med din fremtidige grønne varmeløsning.

Ring 71991810 hverdage 9.00-16.00 eller benyt vores kontaktformular.

Vi ser frem til at høre fra dig og få en snak om hvad vi kan gøre for netop dit projekt;-)